Et blybatteri (12 V), der er fuldt opladet til 100 %, vil have en stabil spænding på 12,7 V efter en times afbrydelse fra enhver forbruger eller oplader.
For at opnå dette skal laderne skifte mellem forskellige spændings- og strømscenarier.

Nutidens opladere er i stand til at modulere spænding, strøm og varighed og anvende disse parametre til opladning af en batteribank.

Da disse fasers egenskaber varierer en smule fra kemi til kemi (AGM, Gel, bly med flydende elektrolyt osv.), skal de justeres på laderen, før den tages i brug.

DIN 41773 beskriver denne IUoU-belastning.

De tre belastningsfaser i detaljer

Fase I
I denne fase tilføres batteriet en høj spænding. Den kan være så høj som 14,6 eller endda 14,9 V, hvis hurtigopladningsindstillingen bruges.
Opladeren leverer derefter den højest mulige strøm, hvilket har givet navn til fase I, også kendt som bulkfasen.
Ved afslutningen af denne første fase vil batteriet være opladet til 80 %.

Uo-fasen
Uo er overspændingen. 
For at overskride opladningsgrænsen i fase I påfører opladeren en lille kortvarig overspænding ved værdien Uo med en høj strøm. Dette er absorptionsfasen.

Med en absorptionsspænding på 14,4 V, sammenlignet med en standardgenerator på 14,2 V, er det let at forstå, hvorfor det er umuligt at overskride 80 % SOC (state of charge)-belastningsniveauet med en generator alene.

U-fasen
I denne fase, der kaldes vedligeholdelse, falder spændingen, og det samme gør strømmen.
Denne sekvens svarer til opretholdelsen af spændingen på det opladede batteri, float-tilstanden.